Prins Carl Philip holdt påske med Sofia
For nylig stillede vi spørgsmålstegn ved, om prins Carl Philip stadig var sammen med sin nye veninde Sofia Hellqvist. (link fjernet)
Svaret er - ja, det er han. Ifølge den svenske avis Aftonbladet har parret netop tilbragt påsken sammen i prinsens villa uden for Sunne i Värmland.
Ifølge Svensk Damtidning kan prins Carl Philip ikke længere fornægte, at han er glad for Sofia, som han angiveligt skulle have lært at kende allerede i sommeren 2009.
Sofia er ikke et helt ukendt ansigt i Sverige, hvor hun blandt andet er kendt for sin deltagelse i reality-programmet "Paradise Hotel" og ikke mindst for sine billeder fra mandemagasinet Blitz, hvor hun poserer halvnøgen.
Om prins Carl Philip virkelig er klar til at holde fast i sin Sofia, vil kun tiden vise, men sikkert er det, at skal kærligheden sejre her, skal der nogle lange og seriøse samtaler til på slottet hjemme hos mor og far.