Prins Carl Philip kom med kæk bemærkning om bryllupsgave-kiks
Der var smil, latter og overskud, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia indviede Hykjebergets naturreservat i prinsesse Sofias hjemegn, Älvdalen.
Samtidig modtog prins Carl Philip og prinsesse Sofia endelig den bænk, de fik i bryllupsgave for et år siden - dog med en lille fejl i inskriptionen.
Prins Carl Philip med bindestreg
Det lille kiks i bænkens inskription bestod i, at prins Carl Philips navn var stavet "Carl-Philip", altså med en bindestreg mellem Carl og Philip, hvilket som bekendt ikke er korrekt.
Fejlen på bænken, der er kreeret i rød Älvdalssten, kunne ikke nå at rettes, inden det kongelige besøg, men det tog prins Carl Philip ikke så tungt.
Kækt svar fra prins Carl Philip
- Jeg synes, at vi slår en streg over det, lød det, ifølge Svensk DAMtidning, kækt fra en storsmilende prins Carl Philip.
LÆS MERE: Prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllupsbænk har lille kiks
Den flotte bryllupsgave modtog prins Carl Philip og prinsesse Sofia til lysningen i maj 2015 i form af en akvarel af kunstneren Lennart Sand.
På billedet herunder ses prins Carl Philip og prinsesse Sofia på den fine bryllupsbænk.