13. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia fejrer kærligheden: Bryllupsdag og dåb på samme tid

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia
Foto: Mega
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia kan fredag både fejre 10-års bryllupsdag og samtidig døbe deres lille prinsesse Ines.

Sikke en stor dag det bliver for det svenske prinsepar.

I hele 10 år har vi set dem side om side, og nu kan de fejre hele 10-års bryllupsdag.

Dagen bliver dermed fyldt med kærligheden til hinanden, men ikke mindst også kærligheden til deres lille datter.

Ines skal nemlig døbes fredag i Drottningholms slotskirke, hvor hele den svenske kongefamilie forventes at deltage.

Parret er da også stille og roligt ved at lade op til den store dag, som netop er skudt i gang her fredag morgen.

I går aftes delte de nemlig en video, der indeholder mange smukke billeder fra deres bryllupsdag for 10 år siden.

For ti år siden havde parret ingen børn, men i år kan de altså fejre bryllupsdagen med hele fire af slagsen.

Sammen har de både prins Alexander, Gabriel og Julian og nu også prinsesse Ines, som kom til verden i februar.

BILLED-BLADET vil følge dåben hele dagen, og du kan derfor holde dig opdateret her på hjemmesiden.

Mere om: