27. maj. 2017
Af Niels Burgos

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia flytter ind i deres drømmehus

Prinsesse Sofia, prins Carl Philip
Prinsesse Sofia, prins Carl Philip
Foto: All Over
De har ventet længe, men nu deres villa færdig, og prinseparret kan flytte ind

Svenske prinsesse Sofia og prins Carl Philip venter familieforøgelse til september, så det er absolut ikke for tidligt, at de nu endelig kan rykke ind i villa Solbacken på Djurgården efter mange måneders total-renovering. Villaen blev opført i 1930 og var i mange år beboet af den svenske konges onkel, prins Bertil og prinsesse Lilian. Prins Bertil gik bort i 1997, men testamenterede allerede for 20 år siden huset til prins Carl Philip.

Prinsesse Madeleines veninde, Louise Gottlieb, har stået for indretningen og hjulpet med en masse praktiske gøremål omkring flytningen. Det skriver den svenske avis Expressen.

Masser af plads til børnene

Prinsesse Sofia og prins Carl Philips nye hjem får masser af plads til både private og officielle gøremål. I stueplan findes et køkken med spisestue, to saloner, kontor og opbevaringsplads. Desuden rummer huset fire soveværelser med badeværelser, så der skulle være god plads til både prinseparret, deres lille søn, prins Alexander på godt et år - og den lille ny, som ventes i sensommeren.

https://imgix.billedbladet.dk/4.04245775_1.jpg
Villa Solbacken før den blev sat gennemgribende i stand.
Foto: All Over

Indtil nu har prinseparret boet i Søpavillonen ved Drottningholm Slot.

LÆS MERE: Prinsesse Sofia lånte kostbart diadem

Læs mere om: