Prins Carl Philip og prinsesse Sofia får varmt gensyn med Värmland
Til oktober tager prins Carl Philip og prinsesse Sofia på en ganske særlig tur tilbage til en provins i Sverige, som de er meget glade for.
Värmland har en særlig plads i prinseparrets hjerter, for her har de tilbragt en del tid sammen i prins Carl Philips bolig.
Det skete ifølge Svensk Damtidning, før offentligheden kendte til deres romance.
SE BILLEDERNE: Prins Alexanders første måneder
Besøget var en stor succes
Värmland var også destinationen, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia tog på deres første tur sammen som ægtepar, så mon ikke de har mange kærlige minder knyttet til et gensyn med stedet?
Det første officielle besøg foregik i august sidste år, og det var altså en stor succes, som de kongelige nu ser frem til at gentage.
Prinseparret har fået invitation
Ifølge det svenske hofs kalender tager prins Carl Philip og prinsesse Sofia til Värmland 21. oktober. De er inviteret af guvernør Kenneth Johansson og Hushållningssällskapet Värmland, skriver Länsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Men inden dette besøg skal deres søn, prins Alexander, døbes i Drottningholms slotskirke fredag 9. september. Den begivenhed følger vi tæt her på BILLED-BLADET.dk