15. feb. 2020
Af Malan Joensen

Prins Carl Philip udsat for bedrageri

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Arkivfoto: MEGA
En svindler har lavet en hjemmeside i prins Carl Philips navn.
Det svenske kongehus oplyser, at en svindler forsøger at få fat i godtroende folks penge ved at misbruge prins Carl Philips gode navn og rygte.
"Det er kommet til hoffets kendskab, at der findes en falsk hjemmeside, som udgiver sig for at repræsenterer hans kongelige højhed prins Carl Philip og en stiftelse i hans navn. En hjemmeside, som udgiver sig for at repræsentere prins Carl Philip, udsender invitationer til påståede events samt beder modtagere om at donere penge til en stiftelse i prins Carl Philips navn. Kommunikationen sker på engelsk. Hoffet vil på denne måde advare mod afsenderen og understrege, at denne er falsk og ikke repræsenterer prinsen eller Prinsparets Stiftelse. Hjemmesiden er blevet politianmeldt af hoffet", meddeles det på kongehusets hjemmeside.
Prinsparets Stiftelse, som der henvises til i meddelelsen, blev etableret i 2015 i forbindelse med prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup. Stiftelsen arbejder især for at bekæmpe nethad og mobning blandt børn og unge samt for at udbrede kendskabet til ordblindhed og hjælpe de, der er ramt af ordblindhed. Læs mere om prins Carl Philip og prinsesse Sofias arbejde på deres hjemmeside.

Læs mere om: