Prins Daniel: Estelle er begyndt at tale
Prins Daniel er en moderne prins og en moderne far, der gerne gør brug af sin mulighed for at gå hjemme med sit barn, étårige prinsesse Estelle.
- Jeg ser det som en selvfølge at gå hjemme med barnet som mand. Min far var også hjemme med mig, da jeg var lille. Det betød meget, siger prins Daniel i et interview med svenske Aftonposten.
Det er tydeligt, at prins Daniel trives med at bruge tid med den lille Estelle.
- Det har været utroligt spændende. Hun er begyndt at tale lidt. Hun har sagt sine første ord: "Mamma" og "Pappa". Det er vældig herligt, fortæller Daniel.
Når prins Daniel ikke lige pusler om charmeprinsessen, så er han i gang med at finde sine ben i det svenske kongehus. Han er ved at gøre det til sin livsopgave at hjælpe med at skab arbejdspladser gennem iværksætteri i Sverige. Da han mødte kronprinsesse Victoria, drev han fire fitnesscentre, så han kender til iværksætteri fra sit eget liv.