Prins Daniel i byen uden prinsesserne
Prins Daniel er atter ved at vende tilbage til en dagligdag, som før han blev far til lille prinsesse Estelle. Fredag aften tog han i byen med gutterne for at se ishockeykamp.
23. februar kom kronprinsesseparrets datter til verden, og både mor Victoria og far Daniel har siden hygget omkring deres lille ny på Haga Slot.
Men Daniel er nu så småt ved at vende tilbage til en normal tilværelse, med plads til arbejde og andre mere private sysler, så som at hænge ud med gutterne.
Det var da også en jublende højlydt Daniel, der sammen med sine venner overværede favoritholdet AIK vinde 4-1 over Luleå, en sejr der bestemt ikke gik stille af sig, fortæller avisen Aftonbladet.
Med prinsesserne trygt og sikkert hjemme på slottet i Haga Parken, lod Daniel tydeligt til at nyde sin aften i venners lag. Og som nybagt far, så Daniel bestemt også ud til, at han havde brug for lidt adspredelse uden for de kongelige mure.
Som vi tidligere har skrevet er Daniels barsel da også umiddelbart slut. Torsdag aften deltog han sammen med prinsesse Madeleine ved officiel gallamiddag på kongeslottet i Stockholm, hvor kong Carl Gustaf og dronning Silvia holdt repræsentationsmiddag for den svenske elite.
Endnu mangler vi at se kronprinsesse Victoria i offentligt regi, men det skal vi nok ikke forvente lige foreløbigt. Kronprinsessen har for nyligt udtalt, at det tager tid at omstille sig til den nye rolle som mor.