16. jun. 2025
Af Lærke Valentin

Prins Daniel mænger sig med de unge: Viser sit største smil på selfie

Prins Daniel
Prins Daniel
Foto: MEGA
Prins Daniel viste sin afslappede side frem, da han stillede op til selfies med de unge mennesker.

Prins Daniel er kendt for at være nede på jorden, og han var da også en helt almindelig borger, inden han giftede sig ind i det svenske kongehus.

Daniel er gift med den svenske kronprinsesse Victoria, og sammen har de to børn: prinsesse Estelle og prins Oscar.

Bliv opdateret med vores nyhedsbrev

Han ser altid glad ud for at være ude blandt befolkningen, og et nyt sødt billede bekræfter det bare.

Det svenske kongehus har netop delt en række billeder på Instagram, der er taget i starten af juni, da prins Daniel bød 90 elever fra grundskolen Kulturama velkommen til Prinsesse Estelles skulpturpark.

Der er mange smukke billeder fra dagen, men særligt ét viser prins Daniels herlige personlighed.

På det første billede stiller han nemlig op til en selfie med de unge mennesker, som ser noget velfornøjede ud over at få en selfie med en vaskeægte prins.

Flere af de unge laver peace-tegn på billedet, men her hopper prinsen alligevel ikke med på bølgen. I stedet giver han sit største smil og sin fulde opmærksomhed til selfien.

Prinsesse Estelles skulpturpark på Djurgården fik sin første permanente skulptur i 2020, og siden da er der årligt kommet en ny skulptur til samlingen.

Der er nu i alt seks skulpturer, som både prinsen og eleverne fra 6. klasse var rundt og se.

Mere om: