3. mar. 2016
Af Marianne Singer
Prins Daniels forældre vil hjælpe med lilleprinsen
Ewa Westling, Olle Westling, Anna Westling Söderström og hendes mand, Mikael Söderström.
Foto: AOP
I deres lykønskning til kronprinsesse Victoria og deres søn, prins Daniel, understreger Olle og Ewa Westling, at de vil støtte og hjælpe til som bedsteforældre til den nye prins.
Lykønskningerne strømmer ind til de nybagte forældre, kronprinsesse Victoria og prins Daniel. Onsdag aften fødte kronprinsesse Victoria en velskabt søn med prins Daniel ved sin side. Storesøster, prinsesse Estelle, har allerede mødt det nyeste familiemedlem. SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Victoria smukke graviditetsbilleder
Prins Daniels forældre føler stor glæde
Torsdag formiddag lagde det svenske hof hilsner ud fra prins Daniels stolte forældre, Olle og Ewa Westling. "Vi känner stor glädje i dag när Kronprinsessan och vår son fått sitt andra barn och Estelle sitt efterlängtade syskon. Vi önskar dem all lycka med den nya familjemedlemmen och vi kommer att stödja och hjälpa till, som farföräldrar." (Vi føler en stor glæde i dag, hvor kronprinsessen og vores søn har fået deres andet barn og Estelle sin længe ventede søskende. Vi ønsker dem al lykke med det nye familiemedlem, og vi vil støtte og hjælpe til som bedsteforældre, red.)Også en hilsen fra prins Daniels søster
Også prins Daniels storesøster, Anna Westling Söderström, havde søde ord klar på sin families vegne. "Det är med stor glädje som vi i familjen välkomnar ännu ett barn. Det är så fint att Estelle fått ett syskon och att Kronprinsessan och min bror nu är tvåbarnsföräldrar. Det ska bli fantastiskt att få följa Estelle och hennes lillebrors syskonrelation. Mina döttrar är oerhört glada över att de har fått en till kusin." (Det er med stor glæde, at vi i familien byder endnu et barn velkommen. Det er så fint, at Estelle får en søskende, og at kronprinsessen og min bror nu er tobørnsforældre. Det kommer til at blive fantastisk at følge Estelle og hendes lillebrors søskenderelation. Mine døtre er begejstrede over, at de har fået en til "kusin", red.). Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!