29. nov. 2017
Af Marianne Singer

Prins Gabriel har fået sit monogram og et våbenskjold med helt særligt motiv

Fotomontage.
Fotomontage.
Fotos: Erika Gerdemark / Kungahuset og Riksarkivet
Prins Carl Philip og prinsesse Sofias søn, prins Gabriel, har inden sin sin dåb den 1. december fået kreeret sit eget monogram og et våbenskjold, der har et helt særligt motiv.

Prins Carl Philip og prinsesse Sofia inviterer snart til dåb af deres yngste søn, prins Gabriel Carl Walther, der blev født den 31. august.

Forinden er den lille prins allerede blevet hyldet på anden vis, idet han netop har fået sit eget våbenskjold og monogram.

Efter gamle traditioner

Det er Riksarkivets grafiske designer Henrik Dahlström, der står bag våbenskjoldets heraldiske design.

https://imgix.billedbladet.dk/gabriel2.png

Riksarkivet skriver i en pressemeddelelse, at våbenskjoldet, der er udformet efter århundrede gamle traditioner, blandt andet indholder symboler fra prins Gabriels hertugdømme Dalarna.

Monogrammet, der består af bogstavet G og en hertugkrone, er skabet af Vladimir A. Sagerlund.

https://imgix.billedbladet.dk/gabriel1.png

Mor kommer fra hertugdømmet

Hertugdømmets våben kan ses i våbenskjoldets tredje felt.

Det er de krydsede dalpile, der har været et symbol på Dalarna siden 1520'erne.

Prinsesse Sofia er opvokset i Älvdalen i Dalarna, og dermed er den lille prins ikke bare tæt knyttet til området gennem sit hertugdømme, men også gennem sin mor.

Læs mere om: