Prins Nicolas’ dåb bliver ikke sendt live på svensk TV
Der bliver ikke nogen live-udsendelse fra prins Nicolas’ dåb på svensk TV – selve optagelserne vil blive gemt til en senere TV-udsendelse om kongefamilien.
Ifølge Svensk Damtidning er det en beslutning, der er blevet taget af SVT for få uger siden om den 11. oktober, hvor prins Nicolas skal døbes i Drottningholms Slotsskyrka.
- Vi kigger på helheden og dækningen af kongefamilien er en meget vigtig del af vores flade, men vi kan ikke sende alt, siger Clara Mannheimer fra SVT.
LÆS MERE: Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill takker for opmærksomheden ved prinse-fødsel
Svensk kongefamilie dækkes tæt
I år har SVT sendt live fra prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup og pressemødet efter fødslen af prins Nicolas.
Ud over det er der blevet sendt fra kong Carl Gustafs tale i forbindelse med julen, og det i hele taget dækker TV-kanalen den svenske kongefamilie tæt igennem hele året.