16. dec. 2012
Af af Malan Joensen

Prinsesse Christina er blevet farmor for første gang

Prinsesse Christina
Prinsesse Christina
Foto: AOP
Prinsesse Christina, der også kendes som fru Magnuson, efter hun blev viet til den ikke-kongelige generalkonsul Tord Magnuson i 1974, kan nu kalde sig farmor.

Det er prinsessens yngste søn Victor Magnuson, der sammen med samleveren Frida Bergström er blevet forældre til en lille søn den 11. december.

Den glædelige nyhed kom dog først frem nogle dage senere.

- Vi glæder os enormt over den lille dreng, som blev født om morgenen den 11. december, samme dag som kongemiddagen, siger prinsesse Christinas mand Tord Magnuson til Svensk Damtidning og hentyder til kong Carl Gustafs middag for nobelprismodtagerne tirsdag i denne uge.

69-årige Prinsesse Christina har i alt tre sønner med Tord Magnuson - Gustaf, der er født i 1975, Oscar, der er født i 1977 og den nybagte far Victor, der er født i 1980.

Prinsessen er yngste datter af arveprins Gustaf Adolf og prinsesse Sibylla og således også den nuværende svenske kong Carl Gustafs yngste søster.

Læs mere om: