4. maj. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Désirée afslører de sidste ord til sin mor

Prinsesse Désirée.
Prinsesse Désirée.
Foto: Fd/DIAS/Ritzau Scanpix
I december døde svenske prinsesse Birgitta, der blev 87 år gammel. For første gang taler hendes eneste datter, prinsesse Désirée, nu ud i et stort interview.

I starten af december delte det svenske kongehus trist nyt: Prinsesse Birgitta, søster til kong Carl Gustaf, var død i en alder af 87 år.

Nu taler hendes datter prinsesse Désirée, kongens niece, for første gang ud til et svensk medie.

Prinsesse Désirée er født og opvokset i Tyskland, og hun er dermed ikke vokset op i det, som hendes mor prinsesse Birgitta kaldte for "et gyldent bur".

Over for Expressen hylder hun sin kusine kronprinsesse Victoria og fætter prins Carl Philip for deres tilværelse i rampelyset, men prinsesse Désirée understreger, at det liv ikke er for hende.

– Jeg beundrer dem for det, de gør, og hvordan de gør det, men jeg ønsker ikke at være centrum for opmærksomheden hele tiden. Jeg elsker mit privatliv, fortæller hun til det svenske medie.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-05-04/31236534852-4437x6656ma.jpg
Prinsesse Birgitta blev 87 år gammel.
Foto: Patrick Van Katwijk/AP/Ritzau Scanpix

Sidste ord til mor

Og netop livet uden for "det gyldne bur" var også temaet i den tale, som prinsesse Désirée holdt for sin mor, da hun blev begravet, afslører hun over for Expressen.

– Jeg sammenlignede hende med en sommerfugl. Min mor var en sand fri sjæl. Jeg beundrede virkelig, hvordan hun gik fuldstændig sine egne veje. Hun tænkte: "Det her er ikke mit liv, det er ikke mig, der sidder her i dette gyldne bur."

Mere om: