9. jan. 2019
Af Marianne Singer

Prinsesse Estelle beundrede mors pragtfulde guldkrone

Kronprinsesse Victoria
Kronprinsesse Victoria og prinsesse Estelle.
Foto: Henrik Garlöv/KUNGL. HOVSTATERNA
Kronprinsesse Victoria tog seksårige prinsesse Estelle med i slottets skatkammer for at se nærmere på Sveriges kronregalier, deriblandt deres egne egne kroner.

Det var en nysgerrig og interesseret prinsesse Estelle, 6, der sammen med sin mor, kronprinsesse Victoria, blev vist rundt i skatkammeret på det kongelige slot i Stockholm af museumsleder Per Sjödahl.

Under besøget fik prinsesse Estelle fremvist kongehusets kronregalier, der er monarkiets fornemste symboler og har været udstillet i skatkammeret siden 1970'erne.

Pragtfulde kroner

Blandt de mange spændende genstande, som mor og datter beundrede undervejs, var kronprinsesse Victorias personlige krone, Karl X Gustavs arveprinskrone, fra 1650 og prinsesse Estelles egen krone samt prins Oskars II fyrstekrone fra 1844.

Hver enkelt medlem af kongefamilien har fået tildelt deres egen krone, men bærer den aldrig.

Særlig betydning

Til gengæld bliver regalierne lagt frem ved vigtige ceremonier i kongefamilien såsom bryllupper, dåb og begravelser for at markere kongelig værdighed og ceremoniens betydning.

Prinsesse Estelle fik i skatkammeret også mulighed for at kigge nærmere på Karl XI's sølvdøbefont, som blev anvendt, da både hun selv og kronprinsesse Victoria blev døbt.

Prinsesse Estelle kigger nærmere på sin døbefont:

https://imgix.billedbladet.dk/20190108_krpr_pre_skattkammaren_foto_h_garlov_kunglhovstaterna_1ny.jpg
Foto: Henrik Garlöv/KUNGL. HOVSTATERNA

Læs mere om: