21. feb. 2014
Af Malan Joensen

Prinsesse Estelle glæder sig til at møde den lille svenske prinsesse

Prins Daniel, prinsesse Estelle, prins Carl Philip og kronprinsesse Victoria fotograferet i september 2013.
Prins Daniel, prinsesse Estelle, prins Carl Philip og kronprinsesse Victoria fotograferet i september 2013.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Den svenske kongefamilie og Christopher O’Neills familie er meget glade for familieforøgelsen – læs deres lykønskninger her.

Den svenske kongefamilie blev velsignet med en lille, ny prinsesse sent torsdag aften lokal tid i New York, da prinsesse Madeleine og Christopher O’Neills datter kom til verden.

Både kongefamilien og Christopher O’Neills familie er meget glade, og det svenske hofs hjemmeside bringer følgende udtalelser:

Kronprinsesse Victoria, prins Daniel og prins Carl Philip meddeler:

- Vi er alle meget glade for at prinsesse Madeleine og Christopher er blevet forældre. Vi ser frem til at møde den nye lille familie, og især prinsesse Estelle er meget nysgerrig omkring sin nye kusine. Vi ønsker dem hjerteligt held og lykke.

Kong Carl Gustaf og dronning Silvia meddeler:

- Vi føler både lykke og varm taknemmelighed i dag, og vores glæde er stor. Vi ønsker nu, at prinsesse Madeleine og Christopher får fred og ro til at opleve denne unikke tid med deres lille datter.

Christopher O’Neills mor fru Eva-Maria O’Neill meddeler:

- Jeg er meget lykkelig for mit nye barnebarn, og jeg glæder mig til at møde hende. Jeg ønsker hende alt godt i livet. Jeg vil sende mine varmeste hilsner til min søn og prinsesse Madeleine og lykønsker dem med deres første barn.

Christopher O’Neills søstre fru Tatjana d’Abo og grevinde Natasha von Abensberg und Traun meddeler:

- Vi er meget glade for vores nye niece og er lettede over, at alt er gået godt. Det er en længe ventet legekammerat til alle kusinerne. Vi ved, at vores bror og prinsesse Madeleine vil blive fantastiske forældre, og vi ønsker dem alt godt.

LÆS MERE OM PRINSESSE MADELEINE OG FØDSLEN - KLIK HER

Læs mere om: