Prinsesse Estelle imponeret over mor og mormor
Prinsesse Estelle, 6, storhygger sig med at pynte juledekorationer og synge i en julevideo, som kongehuset har lagt ud på den officielle hjemmeside.
Med i den traditionrige jule- og nytårshilsen er også kronprinsesse Victoria, prins Daniel og lillebror, prins Oscar på to år.
Kærlig bemærkning
Videoen begynder på herlig vis med prinsesse Estelle, der får hjælp til sin potteplante af mor, kronprinsesse Victoria, og derefter kommer hun med en kærlig bemærkning om hende og mormor, dronning Silvia.
− Mor er som mormor. Hun kan alle tricks i verden, lyder det imponeret fra prinsesse Estelle, mens hun fortsætter sine puslerier.
Prinsesse Estelle har også tidligere medvirket i kronprinsessefamiliens årlige jule- og nytårshilsner, hvor hun blandt andet har leget i sneen og bagt julebagværk.