22. maj. 2012
Af af Nina Bendixen, NewsDesk, Aller Media

Prinsesse Estelle vises frem i budgetkjole

Det svenske hof har offentliggjort disse billeder som optakt til prinsessedåben.
Det svenske hof har offentliggjort disse billeder som optakt til prinsessedåben.
Foto: Svensk kongehus
På de første offentlige optakts-billeder til dåben, vises Sveriges ny prinsesse frem i tøj til under en hundredelap.

Royale rober har altid været i mediernes søgelys, og den ny svenske prinsesse Estelle kan heller ikke undsige sig opmærksomheden. I anledning af den kongelige dåb i dag har det svenske kongehus nemlig offentliggjort billeder af prinsesse Estelle i en blomstret kjole, som er blevet identificeret som en lavbudgetkjole fra tøjkæden Kappahl. Prisen er 99 svenske kroner.

Kongelig ekspert, Kjell Arne Totland, tror ikke, at det er en tilfældighed, at kronprinsesseparret har valgt en budgetkjole til de offentlige billeder.

- Det er godt at høre, at Victoria køber babytøj i kædebutikker, som hun i øvrigt også gør til sig selv. Det har en vigtig signaleffekt, siger Totland til minmote.no

Først i Dior

På Carl Gustafs fødselsdag var Estelle klædt i dyrt designertøj, hvilket fik svensk damtidning til at skrive: 'Estelles sviiiiinedyre antræk på slotsbalkonen', og det prøver Victoria og Daniel nu at opveje ved at klæde hende i mere 'almindeligt' tøj, mener Totland.

- Da hun hilste på det svenske folk for første gang, var hun klædt i Dior fra top til tå. Både kåbe, kjole, kyse og sokker, siger Totland.

I dag bliver det imidlertid hverken Dior eller andre designermærker som Estelle skal døbes i, da dåbskjolen er et arvestykke, som både moren og morfaren blev døbt i.

Læs mere om: