30. mar. 2012
Af af Jan Bergman

Prinsesse Madeleine begejstret for lille Estelle

Madeleien fortæller, at det har været svært at løsrive sig fra lille Estelle, når hun besøgte Haga Slot.
Madeleien fortæller, at det har været svært at løsrive sig fra lille Estelle, når hun besøgte Haga Slot.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET & Kate Gabor/Kungahuset.se
I et særligt interview med prinsesse Madeleine, som det svenske hof har offentliggjort, fortæller en stolt Madeleine om det at blive moster.

- Det er fantastisk. I første omgang kom jeg til Sverige for at se min søsters og Daniels datter, lille Estelle, min første niece.

I interviewet lægger prinsesse Madeleine ikke skjul på sin begejstring over kronprinsesse Victorias og prins Daniels lille Estelle.

- Hun er virkelig et mirakel - som alle babyer er. Det er utroligt glædeligt at blive moster, jeg er så stolt og glad på Victoria og Daniels vegne.

Og selvom de tre ugers ophold i hjemlandet også har budt prinsessen på officielle kongelige pligter, så er meget af tiden tilbragt hjemme på Haga Slot hos Victoria, Daniel og Sveriges lille ny prinsesse.

- Jeg ved ikke hvor mange gange jeg har været på Haga i disse dage. Det har været virkelig svært at rive sig løs, fortæller en begejstret Madeleine, der nu er rejst tilbage til New York sammen med kæresten Chris O'Neill.

Læs mere om: