21. feb. 2014
Af Malan Joensen

Prinsesse Madeleine er blevet mor

Prinsesse Madeleine.
Prinsesse Madeleine.
AOP
Den svenske prinsesses datter kom til verden torsdag aften i New York.

Prinsesse Madeleine og gemalen Christopher O’Neills førstefødte kom til verden torsdag aften klokken 22.41 lokal tid i New York, hvor parret bor til daglig.

Det meddeles på det svenske kongehus' hjemmeside.

Det blev allerede for flere måneder siden offentliggjort, at det var en lille pige, de ventede, men endnu er der ikke offentliggjort nogen detaljer omkring barnets vægt og længde.

Det meddeles, at mor og barn har det godt, og det ventes, at navnet på kongefamiliens lille ny snart bliver offentliggjort, som der er tradition for i den svenske kongefamilie.

LÆS OGSÅ: Det sker der, når prinsesse Madeleine har født

Læs mere om: