Annonce
11. jan. 2026
Af: Ulrik Ulriksen

Prinsesse Madeleine får kritik: Nu svarer kongehuset

Prinsesse Madeleine er ikke populær blandt alle i sine to hertugdømmer
Prinsesse Madeleine er ikke populær blandt alle i sine to hertugdømmer.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Der rettes nu kritik i retning af Sveriges prinsesse Madeleine, der ifølge flere har svigtet på et helt særligt område. Kongehusets kommunikationsafdeling har svaret på kritikken.

Kong Carl Gustaf har gennem årene tildelt sine børn og børnebørn hertugdømmer, som de forventes at interessere sig for og besøge med jævne mellemrum.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Prinsesse Madeleine, som er den yngste af kongeparrets børn, fik tildelt to hertugdømmer ved fødslen: Hälsingland og Gästrikland.

Desværre har de lokale bemærket Madeleines fravær i de to hertugdømmer de seneste mange år.

Der har kun været få besøg, hvilket mediet Svensk Damtidning nu stiller skarpt på.

Prinsesse Madeleine, der altså fik tildelt to hertugdømmer, har ifølge Svensk Damtidning ikke besøgt dem i officiel sammenhæng i over ti år.

Det seneste besøg var i Gävle i Gästrikland i 2015, og Madeleine besøgte sidst Hälsingland i 2009.

Annonce

Derfor høres der kritiske røster præget utilfredshed, som er sendt i retning af Stokholm, hvor prinsesse Madeleine og hendes familie bor.

Christian Massana, som er lokalreporter i Ljusnan i det sydlige Hälsingland, fortæller til Svensk Damtidning, at de lokale har bemærket, at prinsessen ikke kommer på besøg, og det skuffer mange mennesker.

Massana understreger, at skuffelsen er til at tage og føle på.

Annonce

Ja, flere er faktisk decideret kede af, at Madeleine ikke dukker op på et officielt besøg.

Kongehusets kommunikationsafdeling reagerer

I de sidste 10 år har prinsesse Madeleine overvejende boet i udlandet, i Florida i USA med sin mand Chris O'Neill og parrets tre børn, og prinsessen er kun kommet hjem til Sverige et par gange om året.

I et videomøde med frontfigurer i Gävleborgs län i 2021 fik Madeleine, der dengang boede i Florida, en opdatering om, hvad der var sket i Gästrikland og Hälsingland under corona-pandemien.

Annonce

Ifølge kongehusets kommunikationsafdelign udtrykte hun dengang et ønske om at besøge sine hertugdømmer "i den nærmeste fremtid".

Men fire år senere er det altså ikke sket.

- Det er altid en del af den årlige planlægning at besøge hvert hertugdømme, siger det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren til Svensk Damtidning.

– Det er noget, vi vil gennemgå lidt senere, hvad der præcist skal gøres i 2026. Besøg til hertugdømmerne sker ikke hvert år, men der er altid en plan, lyder meldingen fra Thorgren.

Annonce

Da kongehusets kommunikationschef direkte bliver spurgt, om der er håb om, at prinsesse Madeleine besøger hertugdømmerne i 2026, er svaret måske i nogles ører en smule vagt:

– Der er en plan, men det er vigtigt at besøge dem.

Mere om: