Prinsesse Madeleine får ny nabo: Det er en familien kender godt

Prinsesse Madeleine kan godt gøre sig klar til at byde en ny nabo velkommen. Bygningen, som prinsessen og hendes lille familie bor i, får nemlig en ny beboer.
Det skriver Svensk Damtidning, som kan fortælle, at det er en, som kongefamilien kender ganske godt – og i fremtiden kommer tættere ind på livet af.
Det er Jan Björklund, som snart flytter ind i bygningen i Östermalm, hvor kongen har råderet over en række lejligheder. Her har en 290 kvadratmeter stor lejlighed længe stået tom, men snart rykker Jan Björklund og hans familie ind. Det gør de i forbindelse med, at han er blevet udnævnt til rigsmarskal og hofchef.
I maj annoncerede det svenske kongehus i en pressemeddelelse, at Jan Björklund indtræder i sit nye job den 1. januar 2026.
Det betyder samtidig et gensyn med Sverige for 63-årige Jan Björklund, som de seneste fem år har bestredet jobbet som ambassadør i Italien. Forinden gjorde han karriere som politiker og var partileder i Folkpartiet liberalernas, foruden minister og vicestatsminister. I 2019 trak han sig fra politik.
![Princess Madeleine, Chris O'Neill, Princess Leonore, Prince Nicolas, Princess Adrienne at the christening of Princess Ines in the Drottningholm Palace Chapel in Stockholm, Sweden. 13 Jun 2025 Pictured: Princess Madeleine, Chris O'Neill, Princess Leonore, Prince Nicolas, Princess Adrienne at the christening of Princess Ines in the Drottningholm Palace Chapel in Stockholm, Sweden. Photo credit: MEGA TheMegaAgency.com sales@mega.global (Mega Agency TagID: MEGA1324917_098.jpg) [Photo via Mega Agency]](https://imgix.billedbladet.dk/2025-08-15/MEGA1324917_098.jpg?auto=format,compress&fit=min&crop=faces,entropy)
Prinsesse Madeleine får derfor en nabo – og hoffet får en chef – der har noget med i bagagen, og som i øvrigt også kan begå sig på slap line. Det så man i 2020, da Jan Björklund kastede sig ud i svensk tv’s svar på ”Vild med dans”. Den tidligere partileder dansede sig ind i svenskernes stuer i ”Let’s Dance”, hvor han svingede hofterne sammen med Cecilia Ehrling.
Ifølge Svensk Damtidning vil Jan Björklund leje lejligheden i Östermalm, hvor han skal betale 29.540 svenske kroner om måneden for at bo centralt i Stockholm.

Det er kongen, som har råderet over lejlighederne og beslutter, hvem der skal bo i dem, men det er staten, der ejer dem.
Prinsesse Madeleine og familien flyttede selv ind i bygningen sidste år, da de returnerede til Sverige efter flere år i udlandet.