Prinsesse Madeleine har født

Prinsesse Madeleine har født en søn.

Scanpix

Prinsesse Madeleine har født sit andet barn, en søn, oplyser det svenske hof.

Mandag, 15. juni 2015 - af Lene Skriver Bak og Juliane Olsen

Knap havde Sverige fået en ny prinsesse med brylluppet mellem prins Carl Philip og hans brud, Sofia, før hoffet kunne komme med den glædelige nyhed, at landet også har fået en ny prins.

Prinsesse Madeleine har nemlig mandag kl. 13.45 født en søn lidt før termin.

Drengen, der vejer 3080 gram og er 49 centimeter lang, er prinsesse Madeleine og Chris O’Neills andet barn, og hoffet oplyser, at både mor og barn har det godt.

Den lille prins er nummer seks i den svenske arvefølge efter moster Victoria, kusine Estelle, morbror Carl Philip, mor Madeleine og storesøster Leonore.