10. sep. 2025
Af Maria Hoang

Prinsesse Madeleine helt i hvidt: Havde valgt budgetvenligt tilbehør til sin luksuskjole

Prinsesse Madeleine.
Prinsesse Madeleine.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix
Den svenske prinsesse gik fra sort til hvidt, da hun tirsdag aften var til koncert i forbindelse med åbningen af Riksdagen.

Tirsdag stod den på et tætpakket program for den svenske kongefamilie.

Det var nemlig dagen for åbningen af Riksdagen, og det blev markeret med en gudstjeneste, selve åbningen af Riksdagen og en koncert om aftenen.

Dresscoden for dagen er farverne sort og hvid for at hylde den måde, hoffets kvinder gik klædt på tilbage i 1700-tallet.

I dagtimerne var prinsesse Madeleine hoppet i et elegant, sort look, og om aftenen til koncerten hoppede hun i et totalt hvidt look.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-10/20250910-082631-1-2741x4111ma.jpg
Prinsesse Madeleine og ægtefællen Chris O'Neill.
Foto: Spa/Danapress/Ritzau Scanpix

Ifølge UFO No More er hendes kjole, der består af en bouclé-overdel med bælte i taljen og en plisseret nederdel i chiffon med blondekant, fra det London-baserede mærke Self-Portrait.

Til designerkjolen, der koster 3.200 kr., havde den 43-årige prinsesse tilsat prisvenligt tilbehør: Således er hendes rhinstenssko fra Zara, mens den hvide håndtaske er fra Mango.

Den smukke kjole fra Self-Portrait er en royal favorit: Da prinsesse Catherine tilbage i maj markede VE-dag, var hun hoppet i en langærmet udgave af den samme kjole.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-10/20250508-223240-7-2424x3632ma.jpg
Prinsesse Catherine og prins William ankommer til festkoncert i forbindelse med Victory in Europe Day.
Foto: Aaron Chown/AFP/Ritzau Scanpix

Mere om: