Prinsesse Madeleine inviterede lille Enna indenfor på slottet
Den 34-årige prinsesse Madeleine var sammen med dronning Silvia mandag med til at opfylde et livslangt ønske hos en alvorligt syg pige.
Syvårige Enna blev ifølge Hello Magazine inviteret ind på slottet, hvor hun fik en personlig velkomst af de kongelige.
Herefter modtog hun en særlig rundvisning, og her så hun en række værelser, der normalt ikke er synlige for offentligheden.
LÆS MERE: Chris O'Neill afslører årsagen til hussalg
Pigen var begejstret
Besøget var arrangeret af organisationen "Min Stora Dag", som prinsesse Madeleine er protektor for.
Det var tydeligt, at lille Enna var begejstret for at møde de kongelige ansigt til ansigt, og hun overrakte stolt prinsesse Madeleine en tegning, hun havde lavet.
Hun fik selskab på slottet af sin storebror Omar og sin mor Amira.
Prinsesse Madeleine var stolt
På sin Facebookprofil skrev prinsesse Madeleine, der selv er mor til to, hvor stolt hun er af det arbejde, Min Stora Dag udfører.
Organisationen har en ganske særlig plads i prinsesse Madeleines hjerte, og tidligere på året var hun vært for et teselskab med eventyrtema for en række børn.