Annonce
12. jun. 2011
Af af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Madeleine nød kærestens kys i New York

prinsesse Madeleine
Et kys på halsen fra Chris fik prinsesse Madeleine til at lukke øjnene. Måske i et forsøg på at fastholde det skønne øjeblik.
Foto: AOP
Annonce
I sidste weekend viste prinsesse Madeleine og Chris deres kærlighed, da de spadserede en tur mellem skyskraberne i The Big Apple.

Prinsesse Madeleine har for alvor fundet lykken i New York, hvor hun bor og arbejder. Livet sammen med kæresten, den amerikanske forretningsmand Chris O'Neill, 36, er sprængfyldt med kærlighed og kys i stride strømme.

Det var derfor en prinsesse fyldt med overskud og kræfter, der overraskende vendte hjem til Sverige i anledning af den svenske nationaldag i mandags for at støtte sin mor dronning Silvia og samtidig stå ansigt til ansigt med den far, der har skuffet hende så meget i den seneste tid. Madeleine landede i Arlanda efter en skøn New York-weekend, som hun selvfølgelig havde tilbragt med sin Chris.

Da parret nød hinandens selskab på en sommervarm weekenddag midt i The Big Apple, var det tydeligt for enhver i deres nærhed, at her var to mennesker med en glubende appetit på livet og alt godt fra kærlighedens bugnende buffet. Madeleine og hendes Chris spadserede rundt, men de måtte flere gange gøre holdt, når der skulle kæles og kysses.

Aldrig været lykkeligere

Chris kunne slet ikke lade være med at bide sin private prinsesse blidt på siden af halsen. Og Madeleine kyssede Chris tilbage under et gammelt og frodigt egetræ ved en romantisk park. Der var også tid til at kigge hinanden dybt i øjnene på en fortovsrestaurant, og når parret endelig fik gang i bentøjet og rent faktisk bevægede sig, var det hånd i hånd hele vejen.

Annonce

Madeleine ligner en kvinde, der aldrig har været lykkeligere. Midt i krisen hjemme i Sverige, hvor hendes forældre oplever deres ægteskabelige livs værste tid, har Madeleine på den anden side af Atlanten oplevet noget helt fantastisk med Chris. Mange af vennerne tæt på Madeleine og Chris taler om, hvor godt de to passer til hinanden, og at de ville være et smukt ægtepar.

Annonce

En forlovelse kan måske være stille og roligt på vej, og rygterne om en forlovelse blev i hvert fald ikke færre, da Madeleine tidligere på året så på brudekjoler hos Vera Wang i New York.

Tilbringer måske sommeren hjemme

Madeleine har samlet kræfter og fyldt sine depoter med kærlighed i New York siden august 2010, da hun påbegyndte arbejdet i sin mor dronning Silvias Childhood Foundation og samtidig tog hul på et måske langt liv med finansmanden og millionæren Chris. Kun for en kort bemærkning var hun i Sverige ved juletid.

Annonce

Det var slet ikke meningen, at hun skulle dukke op på nationaldagen i mandags. Det gjorde hun dog, og meget tyder på, at hun - måske med Chris ved sin side - vil tilbringe en del tid i hjemlandet i løbet af sommeren. Både for at hygge med vennerne i Stockholm og for trods alt at være tæt på en familie, som mere end nogensinde har brug for at stå sammen.

Mere om: