6. sep. 2013
Af Casper Nielsen

Prinsesse Madeleine nyder sin graviditet

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine
Foto: All Over
Smilende og grinene, fortalte prinsesse Madeleine hvordan hun har det med sin graviditet, og dedikerede sangen ”Soul Sister” til sin egen søster, kronprinsesse Victoria ved et arrangement til ære for Childhood kampagnen ”Thank You”.

Prinsesse Madeleine var i topform, da hun i går deltog ved et ”Thank You by Childhood” arrangement på Spotifys hovedkvarter i Stockholm.

Arrangementet går ud på at takke en person, der under ens opvækst har bidraget med noget vigtigt, eller betydet noget ganske særligt.

På organisationens hjemmeside kan man se prinsessen sende en kærlig hilsen til sin mor, dronning Silvia for altid at have støttet hende.

Men den gravide prinsesse Madeleine har også lovord til sin egen søster, kronprinsesse Victoria, som hun kaldte sin ”soul sister”, skriver Expressen.

Hun har været utroligt støttende gennem alle år, og har altid givet kloge råd med på vejen, hvilket har været nødvendigt, sagde prinsesse Madeleine.

Den gravide prinsesse virkede under hele ceremonien til at have det rigtigt godt. Smilende og leende hilste hun på mange af gæsterne, og da hun blev spurgt, hvordan hun havde det med sin graviditet lød svaret.

– Det känns jättebra – det føles rigtigt godt.

Læs mere om: