25. okt. 2012
Af af Jan Bergman

Prinsesse Madeleine og Chris er forlovet

Prinsesse Madeleine
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill.
Foto: AOP
Glæde og lykke i det svenske kongehus. Prinsesse Madeleine skal giftes med sin amerikanske kæreste.

Så kom den kongelige nyhed, rigtig mange havde ventet forventningsfuld på. Den svenske prinsesse Madeline har forlovet sig med sin amerikanske kæreste Chris O'Neill.

Det skriver flere svenske medier her torsdag morgen.

Endnu har hoffet ikke officielt bekræftet den kongelige forlovelse, men ifølge de to store svenske aviser, Expressen og Aftonbladet, kommer der en udmelding fra kongehuset i løbet af formiddagen torsdag.

Vi har tidligere beskrevet, hvordan kongen og dronningen for cirka en måned siden besøgte parret i New York, og hvordan de alle fire havde en dejlig aften, både på restaurant og hjemme hos Madeleine og Chris. Det er angiveligt på dette tidspunkt, Chris har friet, og kongen har samtykket til et kommende bryllup mellem hans datter og den amerikanske finansmand.

Prinsesse Madeleines svære kærlighed

Prinsesse Madeleine var tidligere forlovet med svenskeren Jonas Bergström, men de gik fra hinanden i 2010 efter flere års samliv.

Forlovelsen blev annulleret, da det kom frem, at Bergström ikke havde været prinsessen tro, og Madeleine gik en meget hård tid i møde, hvor hun valgte at forlade landet og flyttede til USA.

I USA fandt den 30-årige prinsesse Madeleine så lykken igen, da hun faldt for den 38-årige velhavende finansmand Chris O'Neill i New York. Parret er siden flyttet samme i en luksuriøs fire-værelses lejlighed midt på Manhattan.

Kærligheden sejrer med bryllup i 2013

Det forventes, at brylluppet finder sted til næste år, men præcis hvornår, og lige så vigtigt, hvor brylluppet skal stå, er endnu ikke sluppet ud, men det er de oplysninger, hoffet forventeligt kommer med i løbet af torsdagen.

Læs mere om: