14. okt. 2015
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Madeleine og prins Nicolas var overvældet

Prinsesse Madeleine med sin lille familie og prins Nicolas' bedsteforældre. 
Prinsesse Madeleine med sin lille familie og prins Nicolas' bedsteforældre.
Mattias Edwall / Kungahuset.se
Dejlige prins Nicolas var en smule overvældet af al dåbsvirakken på Drottningholms Slott. Det fortalte hans mor, prinsesse Madeleine, på Facebook efter festen var slut. På det officielle dåbsfoto var Nicolas og hans nærmeste familie de perfekte modeller.

Dåbsdagen for prins Nicolas på Drottningsholms Slott udenfor Stockholm var en fantastisk oplevelse for alle. Ikke mindst for den lille hovedperson og hans nærmeste familie.

Efter dåbshøjtideligheden i slotskirken var overstået trak prinsesse Madeleine, Chris O’Neill og deres Nicolas Paul Gustaf sig for en stund tilbage for at være modeller på det officielle dåbsbillede.

Prinsesse Madeleine og prins Nicolas i centrum

Prinsesse Madeleine, Chris og prins Nicolas poserede sammen med kong Carl Gustaf og dronning Silvia samt Chris’ mor Eva Maria O’Neill, og selvfølgelig var dåbsbarnet på skønneste vis i centrum.

Med dejligt åbne øjne og et kært udtryk hvilede han i den fine, gamle dåbskjole i mor Madeleines favn.

– Vi er så lykkelige og taknemmelige for, at vi havde sådan en dejlig barnedåb for Nicolas. Leonore havde det rigtig sjovt, og Nicolas var en smule overvældet, skrev prinsesse Madeleine på Facebook, og hentydede med det sidste, at Nicolas græd en del under ceremonien i kirken.

Også Madeleine virkede overvældet, men hun tacklede den følelse med et kæmpe smil .

Læs om den fantastiske fest for prins Nicolas i BILLED-BLADET nr. 42 med hele 30 siders dåbsreportage.

Læs mere om: