6. sep. 2019
Af Malan Joensen

Prinsesse Madeleine sender særlig hilsen til ofre

Prinsesse Madeleine.
Prinsesse Madeleine.
Arkivfoto: MEGA
Svenske prinsesse Madeleine opfordrer til at støtte nødhjælpsorganisationer i området.

Søndag og de følgende dage hærgede orkanen Dorian Bahamas og har pt. resulteret i massive ødelæggelser og indtil videre 30 omkomne.

Prinsesse Madeleine, der til daglig bor med Chris O'Neill og børnene prinsesse Leonore, prins Nicholas og prinsesse Adrienne i Florida, opfordrer nu til at sende hjælp til området.

- Mine tanker og bønner er med Bahamas befolkning, som lider uhyre meget. Vær med til at hjælpe dem på alle de måder, I kan, skriver prinsesse Madeleine på Instagram og tagger nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Unicef, som hun dermed opfordrer til, at man støtter.

I sidste uge var der bekymring for, at Dorian ville sætte kursen mod Florida og prinsesse Madeleines hjem, men ifølge BBC har orkanen nu mistet lidt af pusten og bevæger sig i stedet mod North Carolina og South Carolina.

Læs mere om: