Prinsesse Madeleines jul: Gør ikke som de andre
Hoffet har tidligere meldt ud, at prinsesse Madeleine og Chris O'Neill ikke kommer til Sverige for at fejre dronning Silvias fødselsdag den 23. december og jul på grund af coronakrisen, men i stedet bliver hjemme i USA i år.
Selvom julen bliver holdt i USA holder prinessefamilien stadig fast i deres velkendte traditioner og fejrer jul den 24. december og ikke den 25. december, som amerikanerne gør, ifølge Svensk Damtidning.
Chris er helt enig
Det er ikke bare Madeleine, der holder fast i den tradition, men også britisk-amerikanske Chris, eftersom hans mor er tysk og han derfor er vokset op med traditionen.
Prinsesse Madeleine og Chris O'Neill fejrer julen sammen med deres tre børn, prinsesse Leonore, 6, prins Nicolas, 5, og prinsesse Adrienne, 2.
Ikke nogen bestemt nationalitet
Til magasinet King har Chris O'Neill tidligere udtalt, at han er opvokset i London med forældre, der er fra andre lande, og derfor aldrig har følt sig britisk.
Han føler sig heller ikke hverken tysk eller amerikansk eller nogen anden bestemt nationalitet, fortalte han endvidere.