10. jun. 2013
Af Dorte Quist

Prinsesse Madeleines lykke-armbånd

Prinsesse Madeleine Chris O'Neill bryllup armbånd
Prinsesse Madeleine med sit fornemme armbånd - man kan lige ane det grønne bånd under.
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Den overtroiske Madeleine ville ikke fjerne sit grønne ønskebånd, som blev "gemt" under et diamant-armbånd

Een ting skilte sig ud i prinsesse Madeleines ellers perfekte bryllupsudstyr. Et lille grønt bånd, som hun forsøgte at "gemme" under sit kostbare diamantarmbånd.

Om sit venste håndled bar hun nemlig sit slidte, neongrønne bånd - et såkaldt Bahia-bånd, som koster cirka 30 kroner - som er et brasiliansk ønskebånd, som prinsesse Madelein har båret siden september i fjor. Ifølge en 200 år gammel tradition skal båndet bindes med tre knuder, og hver knude repræsenterer et ønske, som går i opfyldelse, den dag båndet er så slidt, at det knækker over.

Det grønne armbånd er Madeleines andet Bahia-bånd. I august 2010 købte hun et lilla Bahia-bånd i New York - et par måneder efter hun havde brudt forlovelsen med Jonas Bergstrøm i Sverige. Prinsessen bar trofast det lilla bånd i halvandet år, før det knækkede. Men da havde hun også nået tre milepæle i sit liv. Hun havde forelsket sig igen i amerikanske Chris O'Neill, han var blevet accepteret af den svenske kongefamilie og hun var blevet tante for første gang til lille Estelle. Måske det var grunden til, at hun i fjor igen fik et nyt ønskebånd om sit håndled; denne gang et grønt bånd, som står for liv og fornyelse.

Så måske de tre knuder på det nye armbånd symboliserer forlovelse, bryllup og et barn.

https://imgix.billedbladet.dk/glaed_dig_prinsessebryllup3.jpg
Prinsessebryllup i BILLED-BLADET på torsdag.

Læs mere om: