19. feb. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Sofia er utryg ved udviklingen online

Prinsesse Sofia
Prinsesse Sofia
Foto: AOP
For Sveriges prinsesse Sofia har det været meget vigtigt at sætte fokus på et problem, der gør hende og mange andre børneforældre urolige.

Sveriges prinsesse Sofia og hendes mand prins Carl Philip har for nylig færdiggjort og udgivet bogen ”Håndbog for netforældre”, der stiller skarpt på de mange udfordringer, som børn og unge har i forbindelse af deres brug af internettet.

Sofia var forleden gæst i det svenske radioprogram P4 Extra, hvor hun fortalte, at hun tror, at hendes børn kommer til at være mere og mere online, som tiden og udviklingen suser af sted.

– Det går så utroligt hurtigt, at jeg kan blive urolig over, hvad de kommer til at opleve, siger prinsesse Sofia.

Forbereder sig på store udfordringer

Sofia og Carl Philips nye bog, som er blevet til i samarbejde med organisationen Bris er rettet mod familier med børn i 10-års alderen.

Selvom Sofia og Carl Philips børn prins Alexander, tre år, og prins Gabriel på halvandet år endnu er for små til at bruge internettet, så er deres forældre allerede i fuld gang med at forberede sig til udfordringerne, de som familie bliver stillet overfor med tiden.

Sofia er virkelig utryg ved udviklingen.

Vigtig bog for Sofia

– Man har fået adgang til nettet, men man har ikke rigtig haft en manual for, hvordan man skal håndtere det. Jeg har personligt gennem livet ikke haft helt så meget erfaring med lige internettet, så jeg følte, at dette er en håndbog, som jeg selv vil have, lyder det fra prinsessen i radioprogrammet.

Rammer prinsessen i hjertet

Et af problemerne, der sættes fokus på i bogen, er mobning på nettet.

Mange børn og unge fortæller, at de bliver drillet, mobbet og chikaneret af jævnaldrende via internettet.

Det er et problem, som virkelig rammer prinsesse Sofia i hjertet, og hun siger, at hun vil gøre alt for at stoppe denne type af mobning.

Netop dette tema arbejder Danmarks kronprinsesse Mary også med i Mary Fonden.

Læs mere om: