Prinsesse Sofia i smart plisseret top
Den 31-årige prinsesse Sofia deltog torsdag i et seminar i Båstad i Sverige, og her var hun ét stort smil, da hun var en del af Industry Day i samarbejde med organisationen Project Playground.
Hun og ægtemanden prins Carl Philip blev forældre til prins Alexander i april, og efterfølgende har prinsesse Sofia ikke vist sig meget i offentligheden.
Men ifølge den britiske avis Daily Mail var det atter en slank prinsesse Sofia, offentligheden fik at se i en plisseret top ved begivenheden.
LÆS MERE: Prinsesse Sofia hyggede sig med prinsesse Madeleine til Victoriadagen
Toppen var plisseret
Den nybagte mor var i tråd med begivenheden stilfuldt klædt iklædt en lyserød og grå top med geometriske mønstre.
Toppen havde plisserede detaljer, og den var sat sammen med sorte bukser i løs pasform samt et par sko med en mellemhøj hæl.
I løbet af dagen blev prinsesse Sofia vist rundt på stedet, og hun lyttede til det, der blev sagt, men prinsessen indtog også talerstolen for at henvende sig til publikum.
Prins Alexander blev fotograferet
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia blev forældre til deres søn den 19. april på Danderyds Hospital i Stockholm.
Verden fik sit første glimt af prins Alexander, da han forlod hospitalet sammen med sine forældre tilbage i april.
En måned senere poserede den nybagte familie så for en familiefotograf i anledningen af prins Carl Philips 37-års fødselsdag.