11. mar. 2017
Af Marianne Singer

Prinsesse Sofia mindes sin søns fødsel

prinsesse sofia
Prinsesse Sofia.
Foto: AOP
Fødslen af prins Alexander var i tankerne hos prinsesse Sofia, da hun indviede et det ny-renoverede sygehus i den svenske by Södertälje.

Det er kun knap et år siden, at prinsesse Sofia fødte sit og prins Carl Philips første barn, prins Alexander, på hospitalet i Danderyd.

Så da prinsesse Sofia besøgte en ny fødselsafdeling under indvielsen af Nya Södertälje sjukhus, en halv times kørsel fra Stockholm, mindedes hun kort den intense begivenhed.

LÆS MERE: Prinsesse Sofias smukke outfits fra 2016

Forstår bekymringen

Svensk DAMtidning spurgte, hvad prinsesse Sofia føler omkring den bekymring, mange svenske kvinder har inden fødslen:

- Jeg føler selvfølgelig med de kvinder. Jeg har jo selv født et barn, så jeg forstår, at der er en stor bekymring. Men jeg håber, at vi med denne satsning bevæger os mod lysere tider. Det vi har hørt i dag har jo været fantastisk med flere pladser til de fødende, et højteknologisk sygehusvæsen, og at alle har adgang til god pleje. Det synes jeg er vigtigt, lød det fra prinsesse Sofia.

Besøgte fødselsafdelingen

Prinsesse Sofia understregede vigtigheden af, at alle kvinder skal føle sig trygge under forløsningen.

- Vi har lige besøgt fødselsafdelingen, hvor der blev talt om fødsler for alle. Og vi har jo mennesker, der kommer fra mange forskellige dele af verden. Og det imponerede mig og rørte mig virkelig som mor og kvinde, at alle selvfølgelig skal have en værdig pleje, når de føder et barn.

Under besøget holdt prinsesse Sofia også en flot tale, hvor hun roste sundhedspersonlets store indsats.

Læs mere om: