6. apr. 2016
Af Marianne Singer
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip er flyttet
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia.
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Af sikkerhedsmæssige grunde er prins Carl Philip og højgravide prinsesse Sofia flyttet fra lejligheden i Djurgården i Stockholm.
Om kort tid skal prins Carl Philip og prinsesse Sofia være forældre for første gang. Det nye medlem af familien så ud til at skulle tilbringe den første tid i prins Carl Philip og prinsesse Sofias luksuriøse lejlighed i det mondæne Djurgården i Stockholm. Men nu skriver svenske Expressen, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia i største hemmelighed er flyttet derfra. SE BILLEDERNE: Prinsesse Sofia gennem tiden
Tæt på kong Carl Gustaf og dronning Silvia
Prins Carl Philip og prinsesse Sofias hjem i den kommende tid er derfor Søpavillionen, der ligger på Drottingholms slotts private grund på øen Lovön.Gå ikke glip af en nyhed eller en fordel. Klik her og meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev!
Drottningholms slott er kong Carl Gustaf og dronning Silvias faste bopæl, og det vil helt sikkert være dejligt at have bedsteforældrene tæt på med en lille ny at tage sig af. At være tæt på kong Carl Gustaf og dronning Silvia er dog ikke den primære grund til, at prins Carl Philip og prinsesse Sofia flytter. - Det handler om sikkerheden, forklarer kommunikationschef Margareta Thorgren til Expressen.