27. maj. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Sofia så helt fantastisk ud til dåben

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/26.02342836.jpg
Insight Media
De svenske modeeksperter er vilde med prinsesse Sofia, der gik til prins Oscars dåb i en lys himmelblå kjole.

De svenske modeeksperter fra de førende aviser som Expressen og Aftonbladet udtrykker stor begejstring for prinsesse Sofia, der ankom til prins Oscars barnedåb i en skøn lyseblå kjole.

Flot i Antonio Berardi-kjole

- Wauw, Sofia er så moderne i sit kjolevalg. Der er vældigt spændende detaljer og snit i kjolen, og så er der den spændende cape-detalje over skuldrene, skriver Expressens Emma Danielson, mens Aftonbladet også roser prinsessen, der fødte sønnen prins Alexander den 19. april.

Prinsesse Sofias lyseblå kjole kommer i øvrigt fra den nye Antonio Berardi-kollektion og koster ifølge designerens hjemmeside 9.000 svenske kroner.

https://imgix.billedbladet.dk/26.02342840.jpg
Insight Media

Tilfreds Carl Philip

Prins Carl Philip var i uniform, og han så ud til at være særdeles tilfreds med at have sin smukke hustru ved sin side i kirken. Carl Philip og Sofia ankom til Slottskyrkan sammen med prinsesse Madeleines mand, Chris O'Neill, der havde prins Nicolas på armen.

Klar til ny dåb

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip kan nu gå og glæde sig til, at deres egen søn, prins Alexander, i løbet af sommeren skal døbes. Dato og sted er endnu ikke offentliggjort, men mange i Sverige forventer, at lille Alexander skal døbes på Öland. Prins Oscar blev meget apropos døbt i vand fra netop Öland.

Læs mere om: