30. jul. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Prinsesse Sofia tog lille prins Alexander med til fodboldturnering

Prins Alexander og prinsesse Sofia.
Prins Alexander og prinsesse Sofia.
Fotomontage: Josefine Persson og Erika Gerdemark / Kungliga Hovstaterna
For Sveriges prinsesse Sofia var det noget helt særligt at have sin søn prins Alexander med en tur til Göteborg.

Prinsesse Sofia og prins Carl Philip har virkelig hygget sig med deres dejlige sønner prins Alexander, tre år, og prins Gabriel, et år, denne sommer.

Ferien har budt på lidt af hvert - Sofia og Carl Philip har blandt andet været på Öland, og så har den lille familie såmænd også nået at have skønne dage på øen Gotland.

Prinsesse Sofia har desuden haft lidt hyggelig alenetid med sønnen Alexander, som hun tog med til Göteborg i en helt særlig anledning.

Det skriver Svensk Damtidning.

Sofia og Alexander til fodbold

Mor og søn var ifølge flere svenske medier i Göteborg for at følge med i den store internationale ungdoms-fodboldturnering Gotia Cup.

På et nyt instagrambillede fra PPG FC (Project Playground Football Club) kan man se prinsessen og Alexander sammen med en masse glade fodboldspillere.

Sofias projekt

Project Playground er et fint projekt for børn, som prinsesse Sofia er dybt engageret i.

Projektet har fast base i Sydafrika i byen Cape Town. For Sofia var det sjovt at møde Project Playground-fodboldholdet, og det var bestemt også noget særligt at have prins Alexander med.

Læs mere om: