22. jan. 2016
Af Marianne Singer

Prinsesse Sofia uddelte brocher til Sophiasøstre

prinsesse sofia
Prinsesse Sofia.
Foto: AOP
Som ny ærespræsident for Sophiahemmet uddelte en veloplagt prinsesse Sofia traditionelle brocher til de nyuddannede sygeplejersker.

Prinsesse Sofia fortsætter sin flittige indsats for det svenske kongehus.

Således spredte hun torsdag glæde og god stemning, da hun lykønskede et stort antal nyuddannede sygeplejersker fra Sophiahemmets högskola.

SE MERE: Prinsesse Sofia og prins Carl Philip til velgørenhedsmiddag

Mødte prinsesse Sofia iklædt traditionel dragt

Prinsesse Sofia, som er sat til at føde sit og prins Carl Philips første barn i april, fik trykket en masser hænder og uddelte højskolens traditionelle broche til Sophiasøstrene.

Sophiasøstrene var alle iklædt en flot, gammeldags dragt.

Den lille hat, hvor det hvide stof symboliserer glæde og det sorte bånd alvoren, hører til Sophiasøstrenes kendte unifom.

Sygeplejerskerne har båret uniformen siden 1800-tallet, og ved særlige højtider, som eksamensfejringen, bærer sygeplejerskerne hatten sammen med den mørkeblå højtidsdragt.

Prinsesse Sofia fejrede på rådhuset

Fejringen foregik på Stockholms rådhus i Blå Hallen, hvor også den årlige Nobelbanket finder sted.

Til stede under ceremonien var også højskolens personale, familie, venner og andre indbudte gæster, som alle oplevede prinsesse Sofia på nært hold.

Prinsesse Sofia blev, ifølge det svenske kongehus' hjemmeside, udnævnt til ærespræsident for Sophiahemmet den 1. januar i år.

Dermed efterfølger hun prinsesse Christina, en af kong Carl Gustafs søstre, som havde været ærespræsident siden 1972.

Grundlagt af dronning Sophia

Sophiahemmet högskola er en privat højskole i Stockholm, der er udsprunget fra den sygeplejerskeuddannelse, som den svenske dronning Sophia grundlagde i 1884.

Dronning Sophia ville dengang højne den svenske sygeplejerskeuddannelses kvalitet i Sverige.

Forbilledet for dronning Sophia var den sygeplejerskeuddannelse, som Florence Nightingale grundlagde med St. Thomas' Hospital i London.

Læs mere om: