23. jan. 2023
Af Sofie Nymand

Prinsesse Sofias gallafest i fare: Derfor var det usikkert, om hun dukkede op

Prinsesse Sofia 
Prinsesse Sofia
Foto: Jonathan Nackstrand/AFP/Ritzau Scanpix
Det var lige før, at prinsesse Sofia ikke dukkede op, da kong Carl Gustaf afholdt stor gallamiddag på slottet.

Det var en stor aften for den svenske kongefamilie fredag, hvor kongens jubilæumsår blev skudt i gang med en storslået gallamiddag.

Med store smil og i glitrende gallakjole stod prinsesse Sofia side om side med familien og tog imod de forventningsfulde gæster, men forinden var der bekymrede miner.

Blot få timer inden de ca. 200 gæster ville ankomme til slottet, var det nemlig uvist, hvorvidt den svenske prinsesse ville deltage.

Det skriver Svensk Damtidning.

To dage før den festlige aften kom meddelelsen fra hoffet, at prinsesse Sofia havde lagt sig syg.

Ifølge det svenske medie stod prinsessen til det sidste i den kongelig kalender som en af deltagerne, men direkte adspurgt kunne hoffet ikke give klar besked om, man kunne regne med prinsesse Sofia ved gallamiddagen.

Først fredag eftermiddag kom den gode nyhed fra hoffet om, at prinsessen var på benene igen og klar til gallamiddagen.

Læs mere om: