Prinsesse Sofias stilvalg vakte opsigt: Denne detalje løb med opmærksomheden
Tirsdag deltog prins Carl Philip og prinsesse Sofia i en konference, der skulle sætte fokus på tryghed på internettet.
Især blev der snakket om børns rettigheder og sikkerhed online, og der kom forslag til, hvordan internettet kan blive et tryggere sted at færdes.
Prinsesse Sofia holdt også en tale om, hvordan man skal sætte i gang og arbejde mod det fælles mål nu, så kommende generationer vil blive stolte.
Men ud over prinsesse Sofias flotte tale løb også en anden detalje med opmærksomheden – nemlig prinsessens jakke!
Prinsesse Sofia var iført en smart, kort jakke med bare skuldre, som ifølge modebloggen Royal Fashion Police er fra designeren Dorothee Schumacher.
Den svenske prinsesse så i det hele taget forrygende ud i sit mørke sæt – og det er ikke gået ubemærket hen!
På Royal Fashion Polices Instagram er der kommet mange kommentarer, der roser den flotte jakke:
- Wow! Hvor moderne, klassisk, praktisk, frækt og stilet – på én gang!
- Hun ser fantastisk ud, som en moderne version af Charlie’s Angels!
- Fantastisk look fra top til tå!
Også det tyske magasin Bunte.de bemærker, at prinsesse Sofia ”var det absolutte blikfang i sin korte blazer”.
Prinsesse Sofia bar også den smarte jakke med de bare skuldre i 2023 til Idrottsgalan, hvor hun deltog sammen med prins Daniel og prins Carl Philip.
Se flere billeder fra dengang af prinsesse Sofias jakke i artiklen her: