Prinsesse Sofias uge bliver fuld af følelser
Mens mange andre mødre stadig er på fuld barsel, når de har en baby på fem måneder, er prinsesse Sofia allerede i fuld gang med sit kongelige job.
Tirsdag aften indviede prinsesse Sofia en udstilling på Sven-Harrys kunstmuseum i Stockholm, og de næste par dage venter der hende og prins Carl Philip to begivenheder, hvor følelserne vil være i centrum.
SE BILLEDERNE: Prinsesse Sofias smukke dåbsstil
Prinsesse Sofia ledsager prins Carl Philip
På torsdag venter der prinsesse Sofia og prins Carl Philip en sorgfuld dag, når de, sammen med kongeparret og kronprinsesseparret, deltager i begravelsen af grevinde Gunnila Bernadotte, der var hustru til dronning Ingrids bror, greve Carl Johan Bernadotte.
Men allerede dagen handler det for prinsesse Sofia om langt glædeligere følelser, når hun og prins Carl Philip tager til hendes hjemegn, Dalarna, hvor de sammen skal indvie Hykjebergets naturreservat.
Prinsesse Sofia og prins Carl Philip skal, ifølge Svensk DAMtidning, tage imod deres bryllupsgave, en stenbænk i rød Älvdalssten.