Private feriebilleder: Sofia og Carl Philip slapper af med sønnerne
Prins Carl Philip og prinsesse Sofia stornyder lige nu deres sommerferie sammen med sønnerne, prins Alexander, 4, og prins Gabriel, 2.
Ligesom mange danskere på grund af coronakrisen har valgt at blive i Danmark i år, holder også prinsefamilien ferie i trygge rammer i hjemlandet denne sommer.
Spændende familieferie
Den seneste uge har prinseparret delt to opslag fra den spændende familieferie i Sverige.
På første opslag ønskede prinseparret alle en god sommer og forklarede, at de i den kommende tid vil dele deres tips om forskellige idylliske steder i Sverige.
Billedet af parrets bedårende drenge er taget i dejlige Södermanlands län beliggende på østkysten omtrent midt i Sverige.
Et sommerparadis
På andet opslag et par dage efter kommer prinseparret med deres første forslag til et rigtigt sommerparadis for hele familien.
"Her kommer vores første "særlige sted". Et sted, hvor der er noget for hele familien. Bergs Gård ligger ved Sörmlands skønne kyst, lige udenfor Trosa. I et charmerende og landligt miljø. #hemester #svemester", skriver prinseparret til opslaget med en række billeder af familien.
Morede sig stort
På gården morede prins Carl Philip sig med at køre mountainbike, mens børnene fik leget med kaniner og hoppet i trampolin og der også blev tid til en tur i caféen.
Prinsparret ejer Ökenäs gård udenfor Trosa i Sörmland, hvor prins Carl Philip i sin tid også friede til Sofia.