3. maj. 2010
Af af Jan Bergman

Programmet for kronprinsesse Victorias bryllup

kronprinsesse Victoria og prins Daniel
kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Victoria og Daniel bliver fejret til den helt store guldmedalje.

Når kronprinsesse Victoria den 19. juni bliver viet med sin forlovede Daniel Westling i Storkyrkan, har festlighederne allerede stået på et par dage.

Sverige gør sig klar til det, der forventes at blive en royal festuge for hele folket med udgangspunkt i flere højtidelige arrangementer i og omkring Stockholm.

Festlighederne begynder allerede om torsdagen den 17. juni, hvor regentparret holder privat festmiddag på Drottningholm Slott for det unge brudepar og specielt inviterede gæster.

Om fredagen er det regeringens tur til at fejre kronprinsesse Victoria og Daniel Westlings snarlige bryllup med en modtagelse af det unge par på Stockholms Rådhus.

Senere på dagen bliver de igen fejret med en festmiddag med regeringen som vært, og om aftenen er Folketinget vært ved en gallaforestilling i Koncerthuset.

Lørdag den 19. juni er så dagen, svenskerne og det forventningsfulde brudepar har glædet sig til, når kronprinsesse Victoria og Daniel indtager Storkyrkan i Stockholm kl. 15.30.

Efter vielsen bliver de nygifte kørt i karet-kortege gennem Stockholm, hvor folket får mulighed for at hylde og vinke til det lykkelige par. Herefter går turen til slottet med sejlads i den kongelige chalup Vasaorden.

Om aftenen holder regentparret kongelig bryllupsmiddag på slottet i Stockholm med de mange indbudte kongelige og prominente gæster.

Der er endnu ikke sluppet så meget ud omkring, hvornår og hvor Victoria og Daniel tager på deres planlagte bryllupsrejse, men at det bliver langt væk fra både pressen og offentligheden, skal vi nok forvente.

Læs mere om: