8. jul. 2021
Af Marianne Singer

Pudsig detalje: Nyt billede af Madeleine vækker undren i Sverige

Prinsesse Madeleine til koncert på Sollidens slott mandag. 
Prinsesse Madeleine til koncert på Sollidens slott mandag.
Foto: Pelle T Nilsson/SPA
I mandags blev kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine fotograferet sammen for første gang i halvandet år. En lille detalje vækker opsigt i Sverige.

Glæden hos svenskerne var stor, da kronprinsesse Victoria og prinsesse Madeleine mandag aften uventet viste sig sammen for første gang i halvandet år.

Sammen overværede de en koncert med den svenske sanger Peter Jöback på Sollidens slott på Öland, hvor den svenske kongefamilie for tiden er på ferie.

https://imgix.billedbladet.dk/pm-cpv-magnus-sollidennew07_1_2bund.jpg
Foto: Pelle T Nilsson/SPA

Madeleine vakte opsigt

Der var dog en lille detalje, som vakte opsigt på den festlige aften.

Svensk Damtidning undrede sig over, at prinsesse Madeleine, der ligesom sin søster var i smart og sommerlig stil, havde briller siddende i håret.

Bladet skriver, at det både kan være almindelige læsebriller eller måske meget lyse solbriller.

https://imgix.billedbladet.dk/pm-cpv-magnus-sollidennew07_1_1.jpg
Foto: Pelle T Nilsson/SPA

For modsat sine søskende, kronprinsesse Victoria og prins Carl Philip, har Madeleine aldrig før vist sig med briller.

Frederik og Mary med briller

Også kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er det seneste år begyndt at gå med briller, hvilket klæder dem rigtig godt.

Kronprinsen viste sig for første gang med briller på en officiel opgave i oktober 2019 under et erhvervsfremstød i Paris, og kronprinsessen havde for første gang briller på ved en officiel opgave i november sidste år.

https://imgix.billedbladet.dk/mary_8.jpg
Kronprinsesse Mary med smarte briller den 19. januar, hvor hun deltog i et møde med ICPD25 Højniveaukommission, som FN’s Befolkningsfond etablerede i 2020. ⁣
Foto: Kongehuset

Kronprins Frederik med briller den 25. maj ved eventet Global Food Talks hos Food Nation i København:

Se flotte billeder af kronprinsparret med briller her:

Svært under pandemien

Det svenske kongehus meddelte midt i juni, at prinsesse Madeleine sammen med sin familie var kommet hjem til Sverige fra Miami i USA, hvor de til daglig bor.

På det tidspunkt havde prinsesse Madeleine ikke været i Sverige siden december 2019 på grund af restriktioner i forbindelse med pandemien.

Sødt billede

Billedet af prinsesse Madeleine sammen med kronprinsesse Victoria er det første af Madeleine i Sverige, siden hun blev fotograferet ved kongens nobelmiddag den 11. december 2019.

Med sig på Öland har prinsesse Madeleine også sin mand, Chris O'Neill, og parrets tre børn, prinsesse Leonore, 7, prins Nicolas, 6, og prinsesse Adrienne, 3.

Læs mere om: