10. dec. 2022
Af Marie Krakau

Rammer plet til Nobel: Prinsesse Sofias smukke gallakjole og funklende diadem emmer af luksus

Prinsesse Sofia
Prinsesse Sofia deltager sammen med den svenske kongefamilie i lørdagens store Nobelfester.

Efter flere år uden de årlige Nobelfester grundet coronapandemien, er der endelig Nobeluddeling og -middag i Stockholm igen.

Det er en af årets største gallafester i det svenske kongehus, og spændingen omkring de kongelige kvinders gallakjoler er altid stor.

Ved Nobeluddeling fik man første glimt af de kongelige kvinders rober, som de også vil bære ved den senere middag.

I år har prinsesse Sofia valgt en yderst elegant kjole i lyse toner med elegante blomster detaljer omkring halsen, på ærmer og nær taljen.

De smukke detaljer får kjolen til at emme af luksus og så matcher den prinsessens diadem perfekt.

Prinsesse Sofia har i dagens anledning valgt sit bryllupsdiadem, der er lavet i funklende brillanter.

Du kan kigge nærmere på prinsesse Sofias gallalook i galleriet øverst i artiklen.

Læs mere om: