Reagerer kronprinsesse Victoria på kritik? Markant detalje ved nyt billede af prins Oscar
Sidste år vakte det opsigt i Sverige, da kronprinsesse Victoria og prins Daniel delte nye billeder af prins Oscar på hans 5-års fødselsdag.
Man undrede sig nemlig over, hvor nye billederne egentlig var.
Således skrev Svensk Damtidning, at billederne så ud til at være taget i februar samtidig med, at storesøster prinsesse Estelle, der fyldte 9 år den 23. februar, fik taget sine officielle fødselsdagsbilleder.
Svensk Damtidnings mangeårige medarbejder Ellen Myrgård Lindén, udtalte dengang til bladet, at det var lidt mærkeligt, at hoffet ikke valgte at lave en selvstændig fotoseance for prins Oscar.
Lyttet til kritik?
Måske har kronprinsesse Victoria lyttet til kritikken dengang.
I hvert fald var det i år to meget forskellige fødselsdagsportrætter af parrets børn, som kongehuset udsendte.
Vidt forskellige
Mens prinsesse Estelles billede er taget i fornemme omgivelser inde på Haga Slot, er prins Oscars billede taget i afslappede omgivelser ude i naturen.