Så meget hyggede prinsesse Madeleine sig i Sverige
Det har også denne gang været nogle dejlige dage i Sverige for prinsesse Madeleine, der til daglig bor med sin mand, Chris O´Neill, og parrrets tre små børn i Miami, Florida.
Under opholdet i sit hjemland har prinsesse Madeleine lagt flere skønne billeder med tilhørende søde tekster på sin Instagram-profil, der tydeligt viser, hvor meget hun har nydt at være tilbage i Stockholm.
Mange fine opslag
På den kongelige Instagram-profil kan man således både se prinsesse Madeleine uddele Childhoodprisen, en smuk udsigt ved de kongelige stalde, hvor prinsessen bor, og et billede af prinsesse Madeleines arbejdsbord under et Childhood-møde.
Og så er det rigtig fine opslag, hvor prinsesse Madeleine er fotograferet med et stort smil og i sin fortryllende pink gallakjole fra Angel Sanchez under den fornemme Nobelfejring den 10. december.
Til opslaget skriver prinsesse Madeleine: "Glad for at være i Sverige og at kunne være med til at fejre videnskabelige fremskridt ved årets Nobelfest."