29. aug. 2020
Af Ulrik Ulriksen

Sådan har prins Carl Philip det efter ulykke

Prins Carl Philip
Prins Carl Philip
Foto: Aller Foto
Denne weekend er Sverige prins Carl Philip på banen i forbindelse med et racerløb. I træningen op til løbet var Carl Philip meget uheldig.

Sveriges Carl Philip er en rutineret racerkører og deltager i denne weekend i løbet ”Prins Carl Philips Racing Pokal”.

Carl Philip fik et chok

Fredag fik Carl Philip og alle i hans team lidt af et chok, da prinsen i sin go-cart var impliceret i en ulykke under træningen på racerbanen i Eskilstuna.

Ifølge de svenske medier Expressen og Svensk Damtidning røg et dæk af en go-cart, der kørte lige foran Carl Philip.

Det hele foregik i i høj fart, og så mistede prinsen kontrollen over situationen og røg af banen.

Det var på tredje omgang af et træningsløb, at ulykken indtraf.

Prinsen røg af banen

Carl Philip og go-carten røg ud i gruset, og herefter ilede alle til prinsen, da alle andre var kørt væk, og man kunne færdes sikkert til fods ved og på banen.

Heldigvis kom prinsen ikke til skade, og han og den beskadigede go-cart blev helt udramatisk kørt væk fra banen i Eskilstuna.

Carl Philip har det fint

Svensk Damtidning har talt med det svenske kongehus’ kommunikationschef Margareta Thorgren, som fortæller, at et dæk løsnede sig på go-carten foran Carl Philip, hvilket altså forårsagede ulykken.

Margareta Thorgren kunne samtidig berolige alle og fortælle, at prins Carl Philip har det fint.

Han fortsatte med træningen og deltager altså i lørdagens løb ”Prins Carl Philips Racing Pokal” fuldstændig som planlagt.

– Det var ikke en farlig ulykke, understreger den royale kommunikationschef til Svensk Damtidning.

Prinsesse Sofia var hjemme

Prinsesse Sofia var ikke med til racertræningen fredag, da hun ifølge kommunikationschef Margareta Thorgren var hjemme i Villa Solbacken med børnene prins Gabriel og prins Alexander.

Meget mere i BILLED-BLADET

I denne uges BILLED-BLADET kan du læse om kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, som fortæller om prins Joachim, og så har vi talt med prins Nikolai, der fyldte 21 år i går.

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/webgrafik_bb35-forsider.jpg

Læs mere om: