SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Victoria fik grineflip i gravemaskine
Kronprinsesse Victoria er kendt som en kvinde med ben i næsen.
Det beviste kronprinsesse Victoria atter engang, da hun var på landskabsvandring i Skåne i det sydligste Sverige.
Kronprinsesse Victoria i hopla
Allerede ved ankomst til den 400 hektar store Stenshuvud Nationalpark klokken ti om morgenen var den karismatiske kongelige i hopla.
− Er der mange, der har tænkt sig at gå med? råbte kronprinsessen ud til de mange spændte mennesker, der stod klar ved parkens indgang.
− Jaaa! hujede de tilbage, hvilket fik kronprinsesse Victoria til at løfte armene begejstret op i vejret med et: ”Yes!”
Lang vandretur
Derefter begyndte kronprinsesse Victoria sin 12 kilometer lange vandretur gennem Österlen, der trods det raske, kongelige tempo først sluttede sidst på eftermiddagen i Brösarp.
Undervejs hoppede en frisk kronprinsesse Victoria hoppede i et par waders for at kigge på dyr og planter med lokale skolebørn.
Styrede stor gravemaskine
Og efter en kort frokost kom den største udfordring, da kronprinsesse Victoria på stranden ved Vitamölla skulle fjerne japansk pileurt med en kæmpe stor gravemaskine.
Kronprinsesse Victoria kravlede hurtigt op i maskinen og satte sig leende på plads.
Fokus på svensk natur
Og gik så ellers i gang med at grave med sjove grimasser, der viste, at det var en noget anderledes udfordring, end hvad hun er vant til.
Det var kronprinsesse Victorias 12. landskabsvandring ud af 25 planlagte rundt omkring i Sverige, der skal sætte fokus på den svenske natur.